Tekstilernes klimaaftryk: “Syntetiske fibre udleder tre gange så meget CO2 som bomuld”

Af: Dagmar Jespersen, Ida Lindquist og Maria Botansen

Netop nu afholdes FN’s klimakonference COP29 i Aserbajdsjan, og Black Friday står for døren. I den forbindelse har vi undersøgt, hvilket klimaaftryk tekstil- og tøjindustrien efterlader.

Vi er alle forbrugere af tekstiler, men det er nok de færreste, der tænker over, hvad deres tøj er lavet af. I EU er tekstilindustrien den femtestørste udleder af drivhusgasser pr. EU-borger pr. år, globalt set, viser en rapport fra den grønne tænketank CONCITO. Ifølge det Europæiske Miljøagentur forårsagede tekstilindustrien i 2020 et CO₂-aftryk på 270 kg pr. EU-borger.

Valgte tekstilbranchen fra

Tøjindustrien er en kæmpe klimasynder, og det skyldes blandt andet, at 667 tons tekstiler, svarende til en tredjedel af tøjproduktionen, bliver sendt direkte til forbrænding før salg. Og det er kun i Danmark, fortæller adjunkt ved Det Kongelige Akademi, Kirsti Reitan Andersen.

Det er et skræmmende tal, som tegner et billede af et manglende ansvar for det klimaaftryk, som tøjindustrien skaber.

Vi har derfor besøgt Amalie Cowan Koefoed, der er uddannet beklædningshåndværker, men endte med at vælge branchen fra pga. det store klimaaftryk. Hun kunne ikke stå inde for sit eget fag.

Foto: Dagmar Jespersen

“Enten skal jeg starte mit eget brand, eller også skal jeg sidde i en virksomhed som Bestseller”. 

Vi møder Amalie i hendes lejlighed, hvor hun bor sammen med sin kæreste. Det er tydeligt, at hun går meget i genbrug. Rundt omkring er små, sjove fund, der umuligt kan være købt som nye.

Hun byder os en kop kaffe, som hun brygger i en stempelkande. Nu går hun på Aarhus Kunstskole, hvor hun laver keramik. Vi hælder kaffen op i de små keramikkrus og sætter os ved sofabordet.

“Jeg kommer meget hurtigt ind i noget undervisning, der handler om, at det er os, der skal gøre en indsats for, at verden ikke går under pga. vores fag”.  

Da Amalie kom ud på den anden side, var der ikke noget valg, der føltes klimavenligt for hende, og hun valgte derfor at droppe branchen.  

“Det gik simpelthen for langsomt med udviklingen”.  

Udover at vælge tekstilbranchen fra, forsøger Amalie også at forbruge så lidt som muligt i sit privatliv. 

“Jeg køber kun genbrugstøj. Der er jeg meget sort-hvid. Der er ingen undskyldning. Sådan er det også for min kæreste”.  

Amalie oplever også, at det er nemt at finde gode, naturlige materialer, når man handler genbrug.  

“Uld og cashmere fx er nemmere at få fat i, fordi det kommer fra en anden tid”. 

Hvad er problemet med de syntetiske fibre? 

Et af de store problemer er den stigende produktion af syntetiske fibre, som fx polyester. Polyester udleder nemlig tre gange så meget CO₂ i produktionsfasen som bomuld. Ifølge Texdata International er mængden af syntetiske fibre steget fra 67 mio. tons i 2022 til 75 mio. tons i 2023.

En af årsagerne til den stigende tendens kan være, at det er billigere at producere polyester.

“Polyester er lavet af fossile brændstoffer og tager ikke lige så lang tid at producere som bomuld, som er lavet af bomuldsplanten. Det tager længere tid at gro og høste bomuld og det kræver mere land at producere den samme mængde”, 

fortæller Jiwoong Lee, lektor på Københavns Universitet. Det er svært at sige, hvad den præcise prisforskel på de to materialer er, men tiden og det manuelle arbejde gør bomuld dyrere, fortæller Jiwoong Lee.

Hos Dansk Erhverv bekræfter Marie Josephine Mustelin, politisk konsulent, den stigende brug af polyester.

“Vi kan se, at man bruger meget større mængder polyester end bomuld i tekstilbranchen. Polyester har i meget høj grad erstattet bomuld”.  

CO₂-udledning: Vi har data på, hvor meget CO₂ bomulds- og polyestertekstiler udleder. Tallene dækker dog kun en del af den samlede udledning og mangler fx data for olieproduktion (til polyester) og mikroplastudslip fra syntetiske fibre.

Impact pr. wear (I/W): Denne formel viser tøjets miljøpåvirkning pr. brug ved at dividere, hvor mange gange tøjet kan bruges, med hvor mange gange det faktisk bliver brugt. Den fokuserer på brugsfasen og indgår ikke i beregningen af produktionsfasen.
Kilde: Veronica Bates Kassatly

Hvorfor er de blevet så populære?  

Den høje stigning af syntetiske fibre skyldes formentlig også, at de har så mange funktioner. Det er fx syntetiske fibre, vi bruger til at producere badetøj, regnjakker og sportstøj.

fortæller Kirsti Reitan Andersen.  

Der er flere årsager til det forhøjede brug af polyester, hvis man spørger Esben Licht, medstifter og direktør ved tænketanken Tekstilrevolutionen:

“Det er pisse nemt. Det er en helt glat fiber og man kan på en eller anden måde godt$ ændre fiberen, hvis man vil have den skal se ud på en bestemt måde. Det er bare at trække mere olie op og producere noget mere”.  

Men hvis polyester har så mange funktioner og er slidstærkt, hvorfor er det så et problem?  

“De her fossile materialer er noget, som vi ofte bruger i meget kort tid, hvis overhovedet. Der er også kæmpe mængder, der aldrig nogensinde bliver solgt”,  

fortæller Kirsti Reitan Andersen.  

Et projekt fra VIA University College estimerer, at en tredjedel af alt det tøj, der bliver importeret til Europa, aldrig bliver solgt.

Kirsti Reitan Andersen anbefaler også, at man begynder at måle CO2-aftrykket fra tekstiler i brugsfasen i stedet for kun under produktionen. Ifølge Kirsti har antallet af gange, man bruger et stykke tøj, stor indflydelse på det endelige aftryk.

“Det er svært at måle, så skal vi have et digital product passport, der kan holde øje med, hvor lang tid tøjet er i brug, inden det ender i en affaldsbunke et sted”.  

Hvad er et digital product passport?  
Det er et initiativ fra EU, der vil sikre gennemsigtighed for, hvor produkterne kommer fra, hvilke materialer de er lavet af og den miljømæssige påvirkning af produktet, samt hvordan det skal smides ud efter endt brug. 

Udover prisen er det svært at give et klart svar på, hvorfor de syntetiske fibre er blevet så populære. Både Kirsti Reitan Andersen og Jiwoong Lee ser en sammenhæng mellem polyesters opblomstring og fremkomsten af fast fashion. Jiwoong Lee fortæller, at fast fashion kun er muligt, fordi vi har syntetiske fibre, der kan produceres så hurtigt.

Hvad er fast fashion? 
Fast fashion er hurtig produktion af tøj, der passer til de nyeste modetendenser. Tøjet sælges ofte til en meget billig pris.  

Det kan bedre betale sig at producere nyt, fremfor at genbruge  

En rapport fra Danmarks Tekniske Universitet fra 2022 viser, at bomuld/polyester udgør den største blandingsfraktion på 9-18 procent. Det er et problem, da blandede tekstiler er svære at genbruge. 

”Det er næsten umuligt at skille de to forskellige tekstiler fra hinanden, fordi de er vævet tæt sammen, så det kræver en masse manuelt arbejde, eller et nyudviklet AI kamera med infrarødt syn. Og det koster selvfølgelig penge”, 

fortæller Jiwoong Lee. Ifølge ham kan det altså bedre betale sig økonomisk at producere nyt polyester frem for at genbruge det. 

“Når vi genanvender polyester, forkorter vi fibrene og det betyder automatisk en dårligere kvalitet”,  

fortæller Marie Josephine Mustelin fra Dansk Erhverv. Hos Dansk Erhverv ser de en udfordring i, at der ikke er særlig stor efterspørgsel efter genanvendt polyester. Marie Josephine Mustelin tror, at der bliver nødt til at ske noget politisk, før efterspørgslen stiger.

Ifølge hende kan det altså ikke betale sig økonomisk at bruge genanvendt polyester, da efterspørgslen ikke er der.

Tøjet skal bruges i længere tid 

Fordi syntetiske fibre ikke bliver nedbrudt naturligt, bliver den CO₂, der er brugt på at producere dem, ikke udledt igen, som det sker med bomuld. Bomuld indgår i en naturlig cyklus, hvor CO₂ frigives, når det nedbrydes. Jiwoong Lees anbefaling er derfor simpel: Man skal blive ved med at bruge sit tøj, der er lavet af syntetiske fibre. På den måde kan man sænke mængden af CO₂, der bliver udledt, fortæller han. Det kræver selvfølgelig, at man ikke køber noget nyt.

Lige nu virker det dog ikke særlig sandsynligt. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur kasserer europæerne nemlig 11 kg tekstil om året, hvoraf 87 procent bliver brændt eller deponeret.

Hvad er løsningen? 
Der er ifølge Kirsti Reitan Andersen flere løsninger på problemet. Eksempelvis skal vi producere meget mindre, fokusere på bedre kvalitet og sætte prisen op. Kirsti kommer desuden med forslag til forskellige ting, som man som forbruger kan gøre. Eksempelvis kan man have mere fokus på, at tekstilerne skal leve så længe som muligt. 

“Vi skal tilbage til at værdsætte det tøj, vi går i og de materialer og virkelig holde af det, elske det og passe på det”.   

Desuden nævner hun, at vi som forbrugere måske skal have mere fokus på, at tekstilerne skal leve så længe som muligt, inden de bliver splittet ad. Det betyder, at vi skal reparere og omsy.

Ifølge CONCITO, Danmarks grønne tænketank, anbefaler de i rapporten Hotspotanalyse: Fremme af et klimarigtigt tøjforbrug fra marts 2024, at “forbrugere bør begrænse køb af nyt tøj, købe ‘yndlingstøj’ i høj kvalitet samt prioritere genbrugstøj.”

Karen Marie Hasling, lektor ved Designskolen i Kolding, fortæller, at det også afhænger af, at det ikke bliver for kompliceret for forbrugeren.

“Jeg forstår godt, at virksomheder gerne vil fortælle om alle de gode ting de gør. Men nogle gange bliver det også bare utrolig rodet. En ting er måske at introducere begreber, som man som forbruger ikke nødvendigvis kender eller forstår. Men der er også ofte en gradbøjning af, om det så er reelt, rigtigt eller ej, så for eksempel når vi snakker om genanvendt polyester, så kan det godt være det er genanvendt, men det er ikke genanvendt fra tekstilindustrien. Det er genanvendt fra plastikflasker”.  

Det afhænger altså også af, hvilken type forbruger man henvender sig til, og hvilken måde man taler på.

At kigge på forbruger og behov kan nemlig også være en del af løsningen, ifølge hende.

“Så virkelig at forstå, hvem og hvad man designer til, så man på den måde kan optimere levetiden på produkter.”

Men hvem har så ansvaret? 

Der er bred enighed om, at det høje forbrug af tekstiler er dårligt, men hvem har ansvaret for, at vi kommer det til livs?

“Vi har et enormt ansvar for den planet vi er på og det er meget tydeligt at vi ikke kan blive ved, som vi gør nu, så vi må skabe nogle andre rammer for det med lovgivning”. 

En af de løsninger, Kirsti peger på, er at nytænke forretningsmodellerne, så det ikke handler om at skabe så meget som muligt, så billigt som muligt, men i højere grad om kvalitetsmaterialer og respekt for tøjet. En af de fejl, vi begår, er også at fokusere for meget på at finde det bæredygtige materiale.

“Vi har i rigtig mange år troet, at vi kunne fikse bæredygtighedsproblemet ved at finde det bæredygtige materiale eller lave en eller anden teknologi, som kan løse det for os. Men når vores forbrug bliver ved med at stige, så kommer materialevalget aldrig til at kunne fikse problemet”  

siger Kirsti Reitan Andersen, der også savner et større fokus på håndværksfag i folkeskolen. Hun mener, at kendskab til forskellige materialer vil øge vores forståelse for, hvor tøjet kommer fra, og hvad det kræver.

“Vi har et fælles ansvar”,  

siger Kirsti, der ser en tendens, hvor vi alle sammen stadig forbruger alt for meget. Hun mener, at reparation også skal være en del af løsningen, men ser også et problem i, at virksomhederne stadig producerer efter en fast fashion-forretningsmodel.

“Det kan godt være, de tilbyder reparation, men hvis de samtidig står og skubber en masse ned i hovedet på folk, hvorfor skulle de så reparere det?”

Netop denne løsning er noget, som de ansatte hos Strauss Skrædderi i Nørregade i Aarhus arbejder på. Her gør de ansatte, hvad de kan, for at give kundernes tøj en chance til. Ifølge Juliet Frahm-Rasmussen, butikschef ved Strauss, tager de som udgangspunkt alt tøj ind, som skal repareres eller lægges ind eller ud.

Foto: Ida Lindquist

Hos Strauss er der desuden fokus på klimaet. De har kasser stående, hvor de gemmer rester af tekstiler, som de kan bruge til reparationer.
“Så kan vi jo egentlig bare bruge det, vi klipper af, hvis nogen skal have repareret et hul eller lavet en lap eller sådan noget.” Det er primært, hvis der skal en ny lynlås i jakken eller nyt for, at man køber nyt.
Juliet nævner desuden, at der er sket en stigning i antallet af kunder i de 21 år, hun har været butikschef i skrædderiet.